Jeg synes godt nok, at vi har været meget uheldige. Det har været et kæmpe stormvejr her. Der er mange træer, der er væltet. I nyhederne kan jeg høre om strømafbrydelser i nogle områder på grund af væltede træer. Men nyhederne fortæller ikke noget om, at min nabos træ er faldet ned over mit hus’ stråtag. Taget er ødelagt der, hvor træet er væltet.

Stridigheder

Træet har været et emne for en del stridigheder mellem mig og min nabo i en del år. Jeg har nemlig stråtag på mit hus, og træet stod simpelthen for tæt på mit hus. Faktisk lige i skellet mellem vores ejendomme. Hegnstilsynet har faktisk været herude og gav ham besked på, at træet skal skæres ned. Men det fik han ikke gjort.

Find en tækkemand

Og nu skal jeg så til at finde en tækkemand på Fyn, som kan komme og reparere taget. Samtidigt skal jeg køre en erstatningssag imod min nabo. Han kommer til at betale for den reparation – det er jeg helt overbevist også. Min advokat 🔗 har nemlig sendt ham et brev med emnet: ”Reparation af stråtag”. I brevet skriver min advokat til ham, at han bliver sigtet for ikke at have udført Hegnstilsynets påbud til ham, og at han derved har erstatningspligt og skal dække omkostningerne til skaden, som træet har forvoldt.

Ubehagelig tid

Det bliver en ubehagelig tid, jeg går i møde. Jeg vil helst have gode relationer til naboerne, men når min nabo allerede har vist, hvor uvillig til at samarbejde, han er, så kan det faktisk være lige meget med gode forhold til den side. Så jeg har også besluttet mig for, at jeg vil have sat et stort hegn op i skellet til den side. Og hvis jeg selv skal betale for det ja, så gør jeg det. Jeg er færdig med at prøve at få naboen til at forstå, at vi har nogle fælles pligter.