I min familie er der vendt lidt op og ned på rollerne: Min far er hjemmegående. Han valgte at sige sit job op, da han fandt ud af, at han havde tjent nok penge til at kunne forsørge familien i resten af sit liv. Min mor arbejder. På et kontor. Noget med udlejning af boliger. Hun farter rundt hver dag og ser på boliger, taler med beboere og kommende beboere. Det er også hende, der tager sig af alt det svære, sådan noget med at ordne forsikringer, betale regninger og sørge for, at bilen kommer til service. Min far står for den daglige husholdning med indkøb, rengøring, madlavning og med at køre os til forskellige aktiviteter. Når folk finder ud af, at min far er hjemmegående, bliver de altid lidt overraskede. Men ikke på den dårlige måde. Tværtimod. De synes, det er ret frisk.
Mor er med
Min mor synes faktisk, også det er helt fint, at hun ikke skal tænke på noget, der har med husholdning at gøre. Hun hader det, så ja, hun er helt ok med, min far tager sig af det praktiske derhjemme. Men så her forleden dag kom hun hjem efter at have hentet bilen, som havde været til service. Hun havde travlt og var lidt stresset. Så hun bad min far om at finde et servicested, hvor hun kan få lavet en undervognsbehandling på sin bil. Det var noget, mekanikerne havde sagt, ville være fornuftigt.
Min far havde lige brændt hånden på ovnen, så han svarede, at det kunne han ikke lige nu. Kunne det ikke bare vente til i morgen?
Og så kom de op at skændes. Min mor sagde, at hun synes ikke, at min far hjælper hende. Min far fortalte hende, at han da gerne ville sørge for, at hendes bil får en undervognsbehandling, hvis hun så vil sørge for, at brødene kommer ud af ovnen til tiden, at der bliver støvsuget, og at min lillebror bliver kørt til fodbold. Et typisk skænderi mellem to lidt stressede forældre. Ikke særligt rart for den gode stemning, vi ellers har.
Odense rustbeskyttelse
Jeg satte mig derfor med min tablet inde i stuen, imens de skændtes og søgte på nettet: ”Undervognsbehandling Odense” og fandt et servicested. Jeg gik ud i køkkenet og afbrød mine forældre i deres diskussion. Fortalte min mor, at der ligger et servicested ikke så langt herfra, og gav hende telefonnummeret til stedet, så hun kan bestille tid til at få sin bil til undervognsbehandling.
Den stolte far 🙂
Min far kiggede på mig og smilte. Han holdt stadigvæk hånden under den kolde hane ved vasken. Det må have gjort ondt at brænde sig på den ovn. Han er lidt glemsom en gang imellem – han havde taget på den varme bageplade uden at bruge grydelapper. Min mor gik ind i stuen og ringede til servicestedet og fik en tid en gang i næste uge. Hun kom tilbage, bad min far om at række sin hånd ud. Hun fyldte en skål med koldt vand og isterninger og bad ham om at sætte sig med den forbrændte hånd i skålen.