Et rødt øje sender de færreste til lægen. Man antager øjenbetændelse, køber noget på apoteket og venter. Ved almindelig bindehindebetændelse er det ofte en fornuftig strategi. Ved regnbuehindebetændelse er det en dårlig en af slagsen, for her arbejder betændelsen inde i øjet, og den kan efterlade varige skader, hvis den får lov at køre i ugevis.

Regnbuehindebetændelse hedder iritis eller forreste uveitis på fagsprog. Den rammer regnbuehinden, den farvede ring omkring pupillen, og ofte også strålelegemet lige bag den. Debutalderen ligger typisk mellem 20 og 40 år, hvilket er usædvanligt for en øjensygdom. Det er ikke en alderdomslidelse. Det er en sygdom, der rammer folk midt i arbejdslivet.

Forreste uveitis er kun én af fire former. De tre øvrige sidder dybere inde i øjet og opfører sig anderledes, og forskellen på dem er gennemgået under uveitis som samlet begreb.

Og så er der den detalje, der gør tilstanden mere interessant, end de fleste tror: i mange tilfælde er øjet det første sted, kroppen giver besked om en sygdom, der sidder et helt andet sted.

Sådan kender du forskel på de to

Hvorfor er forvekslingen med øjenbetændelse så almindelig? Fordi begge dele giver et rødt øje, og fordi rødme er det symptom, folk lægger mærke til. Men de øvrige tegn peger i hver sin retning.

Symptomerne der adskiller dem

Kombinationen af ét rødt øje, udtalt lysskyhed og dyb smerte er det mønster, der bør udløse en tid hos øjenlægen samme eller næste dag. Det er en klinisk beskrivelse, ikke en diagnose, og man kan ikke stille den foran spejlet. Der findes en mere detaljeret gennemgang af regnbuehindebetændelse og dens symptomer her.

Hvorfor pupillen bliver lille

Det virker som en bagatel, men det er et af de tegn, øjenlægen kigger efter først. Når regnbuehinden er betændt, trækker musklerne i den sig sammen, og pupillen bliver mindre end på det raske øje. Samtidig bliver den klæbrig. Betændelsen får regnbuehinden til at hæfte sig fast på linsen bagved, og de sammenvoksninger hedder synekier.

Sammenvoksninger er grunden til, at behandlingen ikke kan vente. Når først regnbuehinden har klæbet sig fast, bliver pupillen permanent uregelmæssig, og trykket i øjet kan stige, fordi væsken ikke længere kan cirkulere frit.

Hvor skal du henvende dig?

Det akutte forløb kræver spaltelampe, altså det mikroskop øjenlægen kigger gennem. En praktiserende læge kan se et rødt øje, men celler i forkammeret kan man kun tælle i spaltelampen. Derfor er en øjenlæge det rigtige sted. Både de offentlige øjenafdelinger og private klinikker tager akutte henvendelser, og mange steder kræver det ikke henvisning. Øjenhospitalet Danmark har for eksempel øjenlæger i København og klinikker fordelt over resten af landet.

Øjet som budbringer for resten af kroppen

Her ligger den oplysning, der sjældent når frem til patienterne, og som kan ændre et helt sygdomsforløb.

HLA-B27 og gigt i ryggen

Omkring halvdelen af alle tilfælde af akut forreste uveitis er knyttet til vævstypen HLA-B27. Vævstypen findes hos cirka 7,5 procent af den hvide befolkning, og langt de fleste med den bliver aldrig syge. Men bærere har markant forhøjet risiko for en gruppe sygdomme, der hænger sammen: Bechterews sygdom i rygsøjlen, psoriasisgigt, reaktiv artritis og kroniske tarmbetændelser som Crohns sygdom og colitis ulcerosa.

Mænd rammes 1,5 til 2,5 gange så ofte som kvinder. Det matcher kønsfordelingen ved Bechterews sygdom, og det er ikke tilfældigt.

Det praktiske i det er følgende: har du haft regnbuehindebetændelse, og har du samtidig morgenstivhed i lænden, der bliver bedre af at bevæge dig, eller mavesymptomer der har varet ved, så er det oplysninger, der hører sammen. Mange patienter fortæller om øjet hos øjenlægen og om ryggen hos egen læge, og de to historier mødes aldrig. Øjet kan være det tidligste synlige tegn på en gigtsygdom, der ellers først bliver erkendt år senere.

Når man ikke finder nogen årsag

Aarhus Universitetshospital angiver, at man i omkring halvdelen af uveitis-tilfældene ikke finder nogen årsag. Det er en ærlig og lidt utilfredsstillende oplysning, men den er vigtig at kende, før man går i gang med en udredning.

Blandt de årsager, der faktisk findes i Danmark, nævner Aarhus Universitetshospital gigtsygdomme inklusive børnegigt, toxoplasmose, sarkoidose og herpesvirus. Sidder betændelsen længere bagude i øjet, opfører den sig anderledes: den gør sjældnere ondt, den gør sjældnere øjet rødt, og den opdages derfor ofte senere i forløbet.

Børn er et særtilfælde

Børn med børnegigt kan have betændelse i øjet helt uden symptomer. Ingen rødme, ingen smerte, intet barnet selv kan fortælle om. Derfor skal de undersøges systematisk, og Aarhus Universitetshospital anbefaler regelmæssige kontroller gennem de første syv år. Det er et af de steder i medicinen, hvor screening uden symptomer er fuldt berettiget.

Behandling, gentagelser og det lange træk

To slags dråber med hver sit formål

Behandlingen bygger på to typer dråber, og det forvirrer mange, at kun den ene er rettet mod betændelsen.

Binyrebarkhormon, typisk dexamethason, dæmper selve betændelsen. Medicin.dk beskriver et startregime på én dråbe seks gange dagligt, i svære tilfælde hver time. Frekvensen trappes derefter langsomt ned. Trapper man for hurtigt ned, blusser det op igen, og det er den hyppigste årsag til, at et forløb trækker ud.

Pupiludvidende dråber, for eksempel cyklopentolat 1 procent tre gange dagligt, har et helt andet formål. De skal ikke behandle betændelsen. De skal holde pupillen i bevægelse, så regnbuehinden ikke når at klæbe sig fast på linsen. De gør synet midlertidigt sløret og lyset ubehageligt, og netop derfor er det dem, patienter er mest tilbøjelige til at droppe. Det er en dårlig idé.

Behandler man længere end to uger med steroid, skal øjentrykket måles. Binyrebarkhormon kan i sig selv hæve trykket hos nogle, og det er en af de faldgruber, der kræver kontrol.

Hvorfor det kommer igen

Et anfald går som regel i ro i løbet af et par uger med behandling, og de fleste er helt symptomfri inden for to måneder. Men tilstanden er tilbagevendende af natur. Ved den HLA-B27-relaterede form ses typisk et til to anfald om året, og de skifter gerne fra det ene øje til det andet. Hyppigheden aftager ofte, jo længere man har haft sygdommen.

Det har en praktisk konsekvens, som er nem at overse. Har du haft det én gang, kender du symptommønstret bedre end nogen. Mange patienter med gentagne anfald aftaler derfor en plan med deres øjenlæge, så de kan komme hurtigt til ved nye symptomer i stedet for at starte forfra i systemet hver gang.

Hvad står på spil, hvis man venter

Ubehandlet eller utilstrækkeligt behandlet betændelse i øjet giver risiko for grå stær, forhøjet øjentryk og grøn stær samt permanente sammenvoksninger. Ved gentagne eller kroniske forløb kan også nethinden tage skade.

Det er ikke almindeligt. Men det er heller ikke sjældent nok til at ignorere, og det er den type skade, man ikke kan behandle sig tilbage fra.

Læg mærke til, hvor meget af det her der handler om at kende forskel. Forskellen på et rødt øje, der klarer sig selv, og et rødt øje, der ikke gør. Forskellen på steroid og pupiludvidende dråber. Forskellen på et øjenproblem og et signal fra immunforsvaret. Den første forskel kan du selv få øje på. De andre skal en øjenlæge hjælpe dig med, og det er derfor, det første skridt er det vigtigste.