Føj, det lyder ulækkert, tænkte jeg, da min nabo fortalte om, at hans søn, Jonas, havde haft en temmelig træls oplevelse, da han for nylig var flyttet på kollegium i Aarhus for at bo der, mens han passer sine studier.

Væggelus – En uventet velkomstgave

Kort efter indflytningen havde Jonas fået nogle røde knopper på kroppen, som kløede noget så forbandet. De lignede ikke almindelige myggestik, og Jonas var foruroliget. Han gik til lægen for at få klarhed over, hvor de kløende knopper stammede fra.

Lægen havde hurtigt konstateret, at Jonas var blevet bidt af væggelus – læs om dem her. Lægen fortalte endvidere, at han dagen forinden havde haft besøg af en anden beboer på det samme kollegium, som havde præcis det samme problem. Det viste sig, at væggelus ikke var et isoleret tilfælde.

De to kollegianere henvendte sig samme dag til kollegiets pedel og fortalte om deres oplevelse. Pedellen ringede straks til et skadedyrbekæmpelsesfirma, som kollegiet havde brugt flere gange tidligere. Allerede dagen efter mødte firmaet op for at bekæmpe de væggelus, der åbenbart havde invaderet flere værelser.

Behandling og resultater

Kollegiets beboere blev bedt om at forlade deres værelser i en halv times tid, mens der blev sprøjtet med bekæmpelsesmiddel. Efter behandlingen blev de informeret om, at de kunne vende tilbage kort efter – de sprøjtemidler, som firmaet bruger, kan ikke skade mennesker, og de er helt lugtfri, så der ikke er nogen gener forbundet med at være på værelserne.

Væggelus er små blodsugende parasitter, som ikke spreder sygdomme, men deres stik forårsager ubehagelige kløe- og inflammationsreaktioner. Nogle personer har næsten ingen reaktion, mens andre får alvorlige allergiske reaktioner med betydelig hævelse. De karakteristiske tegn på en infestation omfatter røde knopper på kroppen – især på arme, ben og underkrop – samt små sorte pletter på madrasser og sengelinned, som er væggelusenes fraadninger.

Kakerlakker – Ikke kun for varme lande

Mens de to mand fra skadedyrsfirmaet var ved at pakke deres grej, havde Jonas sludret lidt med dem. Dette samtale lærte ham noget afgørende: de sagde, at det var ganske jævnligt, at de var ude hos folk for at bekæmpe kakerlakker.

Som mange andre danskere havde Jonas antaget, at kakerlakker kun kunne trives i varme sydlige klima. Men sådan er det ikke, fik han at vide af de to eksperter. Der er faktisk mange steder herhjemme med gode betingelser for kakerlakker – især bag ved køleskabe.

Hvor kakerlakker gemmer sig

Det er især på bagsiden af køleskabe, at man kan støde på kakerlakker under nordiske forhold. Her er det nemlig altid godt varmt på grund af den varme, som køleskabet suger ud af selve køleskabsrummet. Denne mikroklimatiske zone skaber ideelle forudsætninger for flere kakerlakkearter – især den tyske kakerlak, som foretrækker temperaturer mellem 25-33 grader og høj fugtighed.

Kakerlakker søger mørke, fugtige områder og er nataktive. De lokaliserer hinanden gennem duftmarkører og hormoner, så hvis man ser én kakerlak, kan der være mange flere skjult. De reproducerer hurtigt – nogle arter kan producere adskillige generationer på mindre end tre måneder ved optimale forhold.

Hyppige skadedyrsbekæmpelse

De to fagfolk fra skadedyrsfirmaet indrømmede selv, at de synes, det er lidt eksotisk, når de skal ud at bekæmpe kakerlakker. Det sker dog regelmæssigt – bare ikke hver måned. Når det handler om insekter, er det meget oftere myrer, de skal sprøjte med gift imod, fordi myrelokkedåser ofte ikke viser sig tilstrækkelig effektive.

Kakerlakker er dog langt hyppigere end før. Pest control virksomheder i Danmark rapporterer stigende antal henvendelser om kakerlakker, særligt i større bygninger med mange lejligheder. I modsætning til væggelus, som primært spredes gennem bagage og møbler, kommer kakerlakker ofte ind passivt gennem emballage og varer, men kan også migrere gennem bygninger via åbninger til varmeledninger, elektricitet og ventilation.