Specialbutik til babyer

Gennem de seneste to år har jeg haft arbejde i en temmelig stor specialbutik med alt i babyudstyr samt tøj til de lidt større børn op til cirka 10 år. Jeg holder meget af det job, for de fleste kunder er meget behagelige at snakke med, og mange af dem er også meget lydhøre i forhold til de gode råd, jeg kan give dem.

Og når det gælder de lidt større børn, som oftest er med i butikken, når de skal have noget nyt tøj, så er det en berigende oplevelse at se deres glæde over at få noget nyt og smart, og jeg får altid et venligt smil af den forælder, der er med dem, når jeg roser deres udseende, når de prøver det nye tøj.

Det er lidt mere kedeligt, når man sælger noget babytøj, for de helt små har jo ingen ide om, at de kommer til at se smarte ud i noget nyt tøj. Egentlig burde de jo – for se bare hvor lækkert babytøj, der fås: https://shop4baby.dk/babytoej

Selvfølgelig er der også fra tid til anden kunder, der er lidt sure og for hvem, man bare ikke kan gøre det godt nok, men der går heldigvis lang tid mellem den slags kunder. Og så er der andre kunder, man godt kan få en god snak med, uden at det fører til en egentlig diskussion.

Sådan en havde jeg i dag. Det var en dame, der kom ind i forretningen og startede med at spørge, om vi forhandler Motherhood babyudstyr. Det kunne jeg bekræfte, hvorefter hun fortalte, at hun var på udkig efter en bestemt babysovepose, som hun havde set i en netbutik.

Og så fik jeg historien om, at hun tidligt samme dag var blevet mormor for første gang, og fødslen var faktisk sket et par uger før termin, så hun havde ikke haft tid til at købe en barselsgave til den lille nye.

Jeg svarede, at det kunne jeg jo så hjælpe hende med, for vi har et ganske stort udvalg af babysoveposer fra Motherhood, så vi kunne jo nok finde en, der passede hende i udseende. Hun fortalte, at hun foretager de fleste af den type indkøb på nettet, for det passer hende bedst, og hun havde netop forelsket sig i en bestemt babysovepose med et sjovt motiv i de helt rigtige farver, som hun sagde.

Det var så heldigt, at vi havde en nøjagtigt magen til, så det blev hun glad for. Hun studsede dog lidt over prisen, for den samme sovepose var billigere i netbutikken, fortalte hun. Jeg nævnte bare, at sådan en netbutik jo heller ikke har en husleje for en strøgbutik at betale, ligesom den heller ikke har ekspedienter ansat. Det mumlede hun bare ja til.

Og så var det, at jeg kom i tanker om, at vi har baby sengetøj i samme mønster som den sovepose, hun lige havde købt, og det skyndte jeg mig at vise hende. Det kunne hun slet ikke stå for og købte et sæt af det også, så det endte med at blive en noget dyrere barselsgave, end hun havde planlagt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *