Skolearrangement

bøger

Mit midterste barn er efterhånden blevet knap 9 år og er netop startet i 3. klasse på den nærliggende skole. Jeg sidder i klasseforældrerådet, og vi er så småt begyndt at lægge hovederne i blød mht. hvilke arrangementer, vi vil lave for klassen i år.

De foregående år har vi haft et efterårsarrangement, et forårsarrangement og desuden en forældrefest. Vi har tidligere bl.a. lånt spejderhytten, hvor vi havde et arrangement, som både var for søskende og forældre. Hver familie medbragte mad, som blev sat på et fælles buffetbord, mens andre også havde taget en kage med til senere på eftermiddagen.

I fællesskab havde vi i klasseforældrerådet lavet et orienteringsløb i parken, som er lige ved siden af spejderhytten. Ved hver post var der en forskellig aktivitet, som børnene skulle gennemføre. Senere var rundbold for dem, som havde lyst.

Til et andet arrangement havde vi lånt skolekøkkenet og lavet julebag til den store guldmedalje. Hvor børnene bare hyggede sig med at trille stænger til pebernødder eller trykke figurer ud af brunkagedej, som bagefter blev pyntet med glasur.

Til vores første møde i klasseforældrerådet faldt snakken på Nymarksminde Farmpark, som er et fantastisk sted 10 min. nord for Aalborg. Her vil både børn og forældre kunne få sig en rigtig dejlig dag med hygge og leg og en omgang fodboldgolf, og vi besluttede, at her skulle vores første arrangement i 3. kl. gå hen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *