Mudder på støvler og tøj 🔗 , sjaskvådt hår og hvad der nu ellers følger med er nok ikke så meget mig. Jeg er nok aldrig været den store hund efter fritidsbeskæftigelser som jagt og fiskeri, og jeg er helt ærligt mere til en tilværelse indendørs. Det er helt anderledes fra ham her, der holder foredrag om alt muligt med udendørliv: http://komud.dk/

Men for nylig påpegede min læge under et rutinetjek, at jeg burde sørge for at få noget mere frisk luft og få rørt mig noget mere. Jeg var ikke begeistret for det, men min kone presser på – hun kan godt se, at min vægt efterhånden er blevet for stor, og hun er ikke helt gal i hovedet.

Så i aftes kiggede hun op fra avisen og sagde, at hun havde en god ide til mig. I morgen aften skulle der være et foredrag om friluftsliv inde på biblioteket, kunne hun læse i en annonce. Det bør du tage med til, sagde hun – det kan måske give dig noget inspiration til at komme mere ud i den friske luft.

Mine milde protester hjalp ikke noget. Hun var besluttet, og hun lovede at gå med til foredraget. Det viste sig at være holdt af en ivrigt sportsfisker, der ikke kun går på jagt og fisker, men også dyrker andre former for udendørs sysler såsom havearbejde og den slags vederstyggeligheder, der skulle få mig til at få mindre behag for indendørs tilværelse.

Vi gik med til foredraget, og jeg vil da godt tilstå det – mandens beretninger om mange hyggelige fisketure ved forskellige af de danske åer inspirerede mig i nogen grad. Han fortalte med passion om søerne, deres variationer gennem årene, og hvordan selv dage uden fangst var værdifulde. Det var ikke sådan, at han kom ind med komplicerede teknikker eller kostbare udstyr. Derimod lagde han vægt på det enkle: en god dag i naturen, ro og orden, og det faktum at sådan en aktivitet faktisk kunne være godt for både krop og sind.

Det frapperede mig. Jeg havde aldrig rigtig tænkt på det sådan – at fiskeri ikke skulle være stræbearbejde, men snarere en måde at få frisk luft og bevægelse på uden at føle, at man blev tvunget til det. Ham foredragholdere gjorde det faktisk meget tillokkende. Han talte om, hvordan det bare var dejligt at være derude ved vandet, at man glemte sit travle sind og sin stressfyldt dagligdag.

Så jeg tænkte: Ja, det kunne jeg godt prøve. Det ville blive sportsfiskeriet, tænkte jeg – ikke fordi jeg drømmer om at blive professionel, men fordi han gjorde det til noget, der lød både tilgængeligt og tillokkende. En aktivitet, hvor man ikke behøvede at være særlig atletisk eller erfaren for at få glæde ud af det.

Efter foredraget læste jeg lidt mere op på det. Her i Danmark er vi ret privilegerede når det gælder fiskeri – vi har masser af åer, søer og fjorde tæt på. Sådan noget som en fisketegn (licens) er ikke særlig dyrt, og det hele virker tilrettelagt for mennesker sådan som mig, der bare gerne vil prøve det uden at investere formuer.

Jeg planlagde at gå på arbejde i dag og købe det mest basale udstyr – en simple stang og hjul, nogle snøre, og så se hvad der sker. Jeg var ikke nervøs, kun nysgerrig. Måske ville jeg aldrig blive glad for det, men det var værd at prøve.

Så for mig var der i aftes tale om et foredrag om motivation – ikke at blive tvunget ud i naturen, men at få øjnene åbnet for, at det kunne være både sjovt og godt for mig. Min kone var klog. Det var præcis det, jeg havde brug for.