Bisættelse

Min nabo, Ivan, er tømrer, og gennem de år, vi har boet ved siden af hinanden, har jeg vist aldrig set ham iført andet end arbejdstøj af den type, som tømrere typisk bruger. Vi har et godt naboskab – ja nærmest et venskabeligt forhold, så jeg har nogle gange drillet ham med, at han vist ikke har andet end arbejdstøj i sit garderobeskab.

Det har vi grinet af nogle gange, og Ivan har fortalt, at når han kommer hjem fra arbejde og har taget et bad, bruger han normalt noget udtjent arbejdstøj, hvis han for eksempel skal arbejde i haven eller lave andet, og så får han normalt aldrig skiftet til noget mere civilt tøj.

Derfor blev jeg noget overrasket, da jeg i går kom hjem fra arbejde og mødte Ivan, der også kom hjem på det tidspunkt, for han var iført et nydeligt, mørkegråt jakkesæt, hvid skjorte og slips, og den mundering har jeg i hvert fald aldrig set ham i tidligere.

Forklaringen var, viste det sig, at Ivan kom direkte fra en begravelse, som han havde følt sig tvangsindlagt til at deltage i. Den afdøde var en tidligere kollega, som var gået på pension for en halv snes år siden, men det var en mand, som Ivan egentlig aldrig havde brudt sig om, fortalte han. Men i det tømrerfirma, hvor han arbejder, er der otte ansatte, og det lå lidt i luften, at mester syntes, at de alle sammen skulle gå med til begravelsen.

Ivan fortalte, at de ansatte i tømrerfirmaet også havde følt sig nødsaget til at deltage i den efterfølgende omgang eftermiddagskaffe, og her var han tilfældigvis kommet til at sidde ved siden af den bedemand, der havde forestået det praktiske i forbindelse med ceremonien. Og bedemanden havde i øvrigt belært Ivan om, at det rent faktisk ikke var en begravelse, han havde deltaget i, for den afdøde havde valgt, at han ville brændes, og så hedder det jo en bisættelse, som bedemanden havde forklaret. Bisættelse forklaret: http://www.godafsked.dk/bisaettelse

Ivan fortalte, at hans sidemand ved kaffebordet viste sig at være en lun og ganske morsom mand, så han havde om ikke andet fået det ud af dagen, at det ikke er alle bedemænd, der er dødkedelige og alt for korrekte i deres optræden, så den del af højtideligheden havde rent faktisk været ganske underholdende, fortalte Ivan.

Vi stod og småsludrede lidt ude på fortovet, og det var ret tydeligt, at Ivan ikke følte sig alt for godt tilpas i det fine jakkesæt, og på et tidspunkt valgte han da også at løsne slipset, så han kunne trække vejret mere frit.

Han bemærkede selv, at han ikke følte sig specielt godt tilpas i den slags outfit, men man er jo nødt til at se lidt ordentlig ud, når man skal til sådan en ceremoni. Men skidt med det, bemærkede Ivan, for vi fik da i hvert fald taget en god afsked med den gamle stodder, som jeg nok aldrig rigtig brød mig om, men det er jo helt ligegyldigt nu, da han er død.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *