Hvis du nu tænker dig om, så ved du godt, at den tristhed og mangel på energi, som du føler dominerer dit liv, er en selvskabt løgn. Du ved inderst inde godt, at grunden til at du ikke har energi, er modløs og trist skyldes, at du går og bekymrer dig om ting i dit liv, som slet ikke er grunde til bekymringer. Fx er du bange for, at du får en huslejestigning til maj. Du bekymrer dig om din økonomi. Kan du klare en højere husleje – sådan rent økonomisk? Er din situation sådan, at du har sikret dig, at en lille huslejestigning vil være acceptabel? Du tør slet ikke se på tallene for de sidste måneder. Dog vender og drejer du scenariet i hovedet. Du er godt på vej ind i en ond cirkel, hvor du lader dine bekymringer tage overhånd. Du er ved at gå ned ad en dårlig spiral, der kan ende i depression og angst.
Vend blikket den modsatte vej
Du bør vende blikket – og dine tanker – i en anden retning. Men det er svært. Problemet med huslejestigningen går ikke væk af sig selv. Din bekymring forbliver. Også selv om du forsøger bevidst at dreje tankerne i en positiv retning: Ingen har nævnt noget om huslejestigning endnu. Det kommer nok heller ikke til at ske. Men kan du lade din bekymring flyve væk? Du tør simpelthen ikke. Så du bygger flere forskellige svar på krav om huslejestigning op i din fantasi. Du bliver ligesom fastlåst i et tankemønster, der bevirker, at du får det fysisk dårligt: Dårlig mave. Hovedpine.
Du trænger til hjælp. Behandling. Herfra vil anbefalingen være, at du går i metakognitiv terapi hos heypeople, så du kan få bugt med de negative tanker, der får dig til at føle dig elendig. Og hvorfor skal det netop være metakognitiv terapi? Grunden er, at denne behandlingsform sætter dig i stand til at kunne håndtere dine tanker på en måde, som får dig ud af spiralen, der er ved at føre dig ind i depression. Jo, vi ved godt, at du tænker, at dine bekymringer sikkert bare er resultatet af den vinterdepression, som du altid mærker kommer nærmere henne omkring midten af februar. Din teori er, at manglen på dagslys har bevirket, at din hjerne klæber til negative forhold i dit liv.
Er du aldrig trist om sommeren?
Sig mig lige, hvorfra ved du, at en vinterdepression altid opstår i midten af februar? Har du aldrig været trist i sommerens forløb? Termen ”vinterdepression” er noget sludder. Ok, mange af os bliver vemodige, når vi ikke ser solen. Men altså. Derfra og så til, at du lider af en depression, er der meget langt. Metakognitiv terapi sætter dig i stand til at håndtere de negative tanker – og dermed de negative følelser. Det er en terapiform, der kan være ret skrap. Men den hjælper dig til at fokusere på de reelle problemer og ikke bare ’undskylde’, at du ikke gør noget ved dem. Du kan finde en del behandlere, der arbejder med metakognitiv terapi i København, og som kan hjælpe dig, så resten af din vinter bliver smuk og interessant.
Hvad handler den terapiform om?
Nu har du hørt termen flere gange. Sådan fra reportager i radioen eller fra bekendte, der har talt om det: ”Metakognitiv terapi”. Du har ikke en eneste anelse om, hvad det er. Din mavefornemmelse siger dig, at det har noget med psykoterapi at gøre. Men de der latinske gloser: Meta og kognitiv, forvirrer dig. Noget med eftertænksomhed? Eller er det noget med genkendelighed? Du gider sådan set ikke at undersøge det grundigt. Du ved, sådan noget med at gå på biblioteket og låne bøger om forskellige terapiformer indenfor psykisk sygdom. Det vil være meget nemmere for dig at læse om det på nettet. Så du sætter dig til skærmen.
Finder flere forskellige artikler om emnet. Det første, du ser, er, at det er en forholdsvis ny form for terapi af psykiske lidelser. Den bygger på en idé om, at psyken regulerer sig selv. Det vil sige, at terapien ikke vil gribe til medicinsk behandling. Det er et plus i din bog. Det der med lykkepiller og medicin er du bestemt ikke fan af. I en af artiklerne forklarer forfatteren, at metakognitiv terapi går ud på at hjælpe den lidende person til at kunne styre sine tanker, så de negative – og dominerende – ikke tager overhånd.
Praktiske øvelser til metakognitiv terapi
Der er tale om en meget praktisk tilgang i behandlingen. Den psykisk syge person vil få nogle øvelser til metakognitiv terapi her, som han eller hun skal udføre (træne?), så de negative tanker holdes i skak. Det lyder sådan set meget sympatisk. Men hvad er det så for nogle øvelser? Ja, en af de mange øvelser til metakognitiv terapi går ud på, at den lidende rent fysisk lærer at fokusere på andre elementer end det, der bevirker, at de negative tanker opstår. Det lyder lidt tåget. Det er det nok også. Men, hvad du kan se fra alle artiklerne, du læser, er, at det virker. Du forstår det som om, at ved at fokusere på noget andet, der ligger lige i periferien af det, der skaber bekymringer, kan du give din psyke tid og rum til at begynde at regulere sig selv, så bekymringen når ned på et niveau, hvor du kan leve med den.
Det må være den bedste terapiform
Du synes, at det lyder som en god form for terapi. Du kan dog se, at de fleste artikelforfattere skriver, at hvis du vil prøve at komme i behandling hos en psykoterapeut, der arbejder med metakognitiv terapi, så skal du helst bo i en af de store byer her i landet. Og jo, den er god nok. En hurtig søgning viste dig, at ”metakognitiv terapi i København” gav flest resultater. Dér er der mange terapeuter, som beskæftiger sig med denne form for terapi. Spørgsmålet er så, hvad de oftest behandler deres klienter for. Så vidt kan du se, så er det stress, depression og angst. Det er store og voldsomme psykiske lidelser. Ok, der er lige den der med stress. Kan metakognitiv terapi ikke bare opfattes som en anden form for coaching, der skærer alt, hvad der kaldes for mindfulness og samtaleterapi fra? Det er jo en meget konkret terapiform.
